Stolt forældre

Far, mor og alle spørgsmålene

Når SOSU-skolerne holder åbent hus og informationsmøder, er det ofte de samme spørgsmål, der fylder, hos især forælderne. Som ansvarlig mor og far er det blevet sværere og sværere at rådgive sine børn, fordi udvalgtet og kompleksiteten i de mange ungdomsuddannelser er støt stigende. Meget er forandret i forhold til tiden, hvor forældrene selv skulle vælge uddannelse.

Vi har samlet de 5 hyppigst stillede spørgsmål og forsøgt at besvare dem fyldestgørende. Mangler I stadig svar på noget, finder I vejledningsmuligheder længere nede på siden.

1. Er det ikke sikrest at vælge gymnasiet,
så flest døre er åbne?

Se svaret her

Nej. Med den nye EUX-uddannelse er alle døre til videreuddannelse åbne. Med EUX’en bliver man faglært SOSU-assistent, og man får en studentereksamen. Det vil sige, at den unge efter SOSU-uddannelsen kan gå direkte ud i et spændende og udfordrende job i mange forskellige sektorer i sundhedsvæsenet og få et langt og spændende arbejdsliv med løbende efteruddannelse og avancement.

Men man kan også bruge sin eksamen til at søge ind på en videregående uddannelse. Når vi spørger vores EUX’er, hvad de vil bruge deres eksamen til, svarer de alt fra læge til pædagog. Man kan, alt efter videreuddannelsesvalg, skulle tage nogle supplerende niveauer, men det sker også let på gymnasiet.

Og forestil dig lige, at dit barn vil være sygeplejerske. Tager hun EUX’en har hun – når hun er færdig – en enorm viden og erfaring inden for sygepleje. Hun har været i praktik i månedsvis og bevæger sig nu hjemmevant rundt i sundhedssektoren. Det er da den smukkeste gave, man kan give et ungt menneske. Og finder hun så ud af, at hun ikke vil være sygeplejerske alligevel, jamen så står alle døre åbne, fordi hun valgte EUX.

 

2. Er man tvunget til at arbejde på plejehjem,
når man er færdig?

Se svaret her
Nej. Læser man den korte uddannelse til SOSU-hjælper, får man typisk arbejde i hjemmeplejen eller på et plejehjem. Hvis man synes, at borgerne på plejehjem er svært belastede, og det påvirker ens arbejdsglæde, så er hjemmeplejen oplagt, for her kommer man ud til både unge og gamle, som skal have hjælp i deres eget hjem, og det er ofte både hyggeligt og muntert, og så er der gerne en frisk cykeltur med i arbejdsdagen.

3. Er det ikke en barsk verden at komme
ud og arbejde i som helt ung?

Se svaret her

Jo. Man kommer til at møde både syge og døende og tunge historier. Men man er ikke alene. Vores elever er i praktik i en stor del af deres uddannelse, og her har de en fast vejleder, som har fået en særlig uddannelse i at tage sig af de unge og usikre. De er meget bevidste om, at det kan være svært at rumme det hele, og derfor passer de rigtig godt på, hvad de sætter den unge til. Men der bliver også hele tiden skubbet lidt til eleverne, så der er en løbende udvikling, som de selv oplever succes ved.

Vi skal også huske, at de unge, som vælger en velfærdsuddannelse ofte har et stort omsorgs-gen. De vil rigtig gerne ud til mennesker, der har det svært, og opleve, at de kan hjælpe, støtte og lindre; og der findes næppe noget større i denne verden.

4. Er der ikke en lav faglighed på SOSU-uddannelserne?

Se svaret her

Nej. SOSU-hjælper-uddannelsen er den korteste uddannelse vi tilbyder, og her er fagligheden lettest. Men vi skal ikke glemme, at vi har et af verdens fineste velfærdssamfund, og ingen ville drømme om at sende faglærte ud til svage borgere uden, de er klædt på fagligt til fingerspidserne. Tiden på skolen er tæt pakket med sundhedsfag. Alt fra kost, lægemiddelbrug, sårpleje, diagnoser, rehabilitering og meget mere er på skemaet. Man ved en masse, når man er færdig som SOSU-hjælper.

Som SOSU-assistent bliver det fagligt en del tungere. Her kommer der fx medicinhåndtering, farmakologi, samfundskundskab, etik, filosofi og dannelse ind på skemaet. Assistenterne skal være reflekterende og dannede mennesker, som ser borgerne i større sammenhænge. Viden om sygepleje er helt i top, og assistenten kommer til at arbejde med alt fra ortopædi til skizofreni og tryksår, og de kan det hele.

Og så er der jo EUX’en. Som nævnt ovenfor, så er her en faglighed, som er på niveau med gymnasiet.

5. Alle mit barns venner skal på gymnasiet,
bliver man ikke ensom, når man vælger SOSU?

Se svaret her
Jo og nej. Selvfølgelig vil man have gode gamle venner fra folkeskolen og barndommen gennem hele sit liv, og intet uddannelsesvalg vil skille dem ad, men mon ikke de fleste finder nye venner på deres ungdomsuddannelse, som man har så meget til fælles med, fordi alle på skolen har samme overordnede mål for deres arbejdsliv – at hjælpe andre mennesker.

Mød os til åbent hus eller book en personlig vejledning

Jylland

Randers Social og Sundhedsskole

Afdelinger:
Randers – Djursland

Social- og Sundhedsskolen
Skive – Thisted – Viborg

Afdelinger:
Skive – Thisted – Viborg

SOSU Esbjerg

Afdelinger:
Esbjerg

Social- Og Sundhedsskolen
Fredericia – Vejle – Horsens

Afdelinger:
Fredericia – Kolding – Horsens – Vejle

Social- og Sundhedsskolen
Midt- og Vestjylland

Afdelinger:
Herning – Holstebro

SOSU Nord

Afdelinger:
Aalborg – Hjørring – Brovst – Frederikshavn
Aars – Hobro

SOSU Syd

Afdelinger:
Aabenraa

SOSU Østjylland

Afdelinger:
Silkeborg – Skanderborg – Aarhus

Fyn

Social- og Sundhedsskolen Fyn

Afdelinger:
Odense – Svendborg – Middelfart

Sjælland

SOSU H

Afdelinger:
Kbh. Sankt Petri – Gladsaxe – Herlev – Frederiksund – Helsingør – Hillerød (M40) – Hillerød (M22) – Brøndby

Bornholm

Bornholms Sunheds-
og Sygeplejeskole

Afdelinger:
Rønne

Skip to content